Klosterkælderen Antik og Porcelæn Kontakt: E-mail   

Samlerbøger på dansk om kunst, antikviteter,

design og  kunstindustri 

 

   Vi har stadig enkelte titler på lager - Bestilling via www.klosterkaelderen.dk - Se beholdning her:

www.klosterkaelderen.dk/katindex.asp?kukat=6604

Click here to see current stock of books

Order through www.klosterkaelderen.com

 

Dahl-Jesnsen-Bog.jpg (161077 byte) AluminiaFajance.gif (102281 byte) UnderKronen.jpg (351758 byte) P.IpsensEnke1.jpg (188823 byte) DanskKeramiskBibliografiTH.jpg (19556 byte)
Dahl-Jensen Aluminia Fajance Dekorerede danske glas Under Kronen P. Ipsens Enke Gl. Glas Glas Keramik
Kaelderbog40kr.jpg (188795 byte) Antikvitetsleksikon.jpg (31646 byte) SabrinaUlrich-Vinter.gif (103344 byte) DJCoverscan.jpg (172830 byte)
Hvælvede kældre i Mariager Kgl. porcelæn Blåmalede stel Kähler Bronze og Granit Antikleksikon Dansk Sølvtøj Dahl Jensen
aluminia-b1-s.jpg (140063 byte)
Den nye generation - Dansk møbeldesign 1990-2005 Mesterværker Skandinavisk Design Ursula Munch-Petersen Danske designere Kridtpiber Aluminia I-II Møbelkunst
Keramikilangebaner.jpg (199485 byte)
Morten Løbner Espersen Bodil Manz Strandstræde Keramik Stentøj  Keramik i lange baner Georgine Ipsens erindringer Dansk porcelæn 1775-2000 Dansk Sølv
RC1910Catalog.jpg (74521 byte) RC1930KatalogScan.jpg (121595 byte) RC1930JulianeMariae.jpg (164870 byte) Porcelainshaven.jpg (156615 byte)
Royal Copenhagen 1910 Royal Copenhagen 1930 Juliane Marie Jean Rene Gauguin C.J. Bonnesen Porcelænshaven Chairs Glas med sjæl

 

   

   Vi har stadig enkelte titler på lager - Bestilling via www.klosterkaelderen.dk - Se beholdning her:

www.klosterkaelderen.dk/katindex.asp?kukat=6604

Click here to see current stock of books

Order through www.klosterkaelderen.com

 

Samlerbøger på Dansk

 

 

Dahl-Jesnsen-Bog.jpg (161077 byte)

Titel: Dahl-Jensen porcelæn 
Forfatter: Bolette Bramsen 
Forlag: Aschehoug 
Udgivelsesår: 2007 
Indbinding: Hardback 
Sider: 144 

Dahl Jensen - en dansk porcelænsfabrik 1925 - 1985

Af Bolette Bramsen

Jens Peter Dahl-Jensen havde arbejdet på Bing & Grøndahl i næsten 30 år, hvor han især lavede dyrefigurer, da han i 1925 åbnede sin porcelænsfabrik, som skulle gøre familiens navn berømt ikke kun i Danmark, men også i store dele af verden. Bogen er på dansk - med grundig omtale af stempler og kunstnere bag de næsten 400 figurer. English summary

J.P. Dahl-Jensens store interesse for fremmede folkeslag udmøntede sig i 30 eksotiske figurer plus to buster af mennesker fra forskellige steder i verden: langt de fleste er kvindefigurer.
Ud af ovnen kom nu siamesiske tempeldanserinder, japanske geishaer, javanesiske danserinder, ægypterinder og marokkanske mavedanserinder.

Eksporten var fra begyndelsen fabrikkens økonomiske grundlag. Det var især lande som USA, Sverige og Italien, der havde sans for de mange livagtige dyre- og menneskefigurer og smukt dekorerede vaser.

Fabrikken eksisterede frem til 1985 og blev efter J.P. Dahl-Jensens død drevet af hans børn og børnebørn.

Bogen skildrer dels fabrikkens historie, dels selve porcelænsproduktionen. Den er forsynet med en liste over figurernes numre og en liste over hvilke kunstneriske medarbejdere, der har lavet hvad.

Bolette Bramsen er kendt som skribent i bl.a. Antik og Auktion.

 

Forlag: Interaktivt mediecenter 
Udgivet: 28-11-2007 
Udg./opl.: 1. udgave, 1. oplag 
Sprog: Dansk 
ISBN: 8790295064 
ISBN-13: 9788790295066 

 

 

Glas med sjæl 

Charlotte Agertoft og Christian Otto Nielsen

Livsstil med gamle glas

28. november 2007 er bogen Glas med sjæl udkommet.

Bogen er fotograferet af Charlotte Agertoft og skrevet i samarbejde med Christian Otto Nielsen, der har været glassamler gennem mange år.

Gå på opdagelse i bogen og bliv inspireret af de mange forskellige glastyper, hvor hovedvægten er lagt på ældre drikkeglas fra perioden 1850 - 1930. UDSOLGT

 
Indholdsfortegnelse

Glas til frokost
Hygge på terrassen
Glas til en hyggelig middag
Glas til kaffebordet
Glas til festlige lejligheder
Dekorative glas
Fra min mormors køkken
Glas og søndagsture
På antikmarked i Frankrig

Lidt om danske glasværker :
Holmegaard Glasværk
Kastrup Glasværk
Fyens Glasværk
Aalborg Glasværk

Efterskrift
Ordforklaringer
Litteratur
Stikordsregister
Aluminia Bacca-Tenera Børnehjælpsdag Spisestel Oplysning  Trankebar 2010 platter Platter Jeanne Grut Stempler & datering Kunstnere Bøger Årskrus
Alluminia Bacca-Tenera Child Welfare Tableware Information Tranquebar 2010 plates Plates Jeanne Grut Stamps & marks Artists Books Mugs
AluminiaFajance.gif (102281 byte)

Aluminia fajance 1862-1969 
af Leif Bering Mikkelsen 


En del af serien Antikvitetsserien
Fotografier af Evan Frederiksen
Sesam, 2002
ISBN 87-11-13703-7
2. udgave, 2. oplag 2002 
Indbundet
191 sider. ill. i farver 

UDSOLGT FRA FORLAGET

P.IpsensEnke1.jpg (188823 byte)

Kr. 350

P. IPSENS ENKE indeholder et udvalg af enestående værker fra P. Ipsens Enke Kgl. Hof Terracottafabrik i perioden 1850 – 1955.

Hovedværker i dansk kunstindustri er produceret her. Fabrikken har fremstillet nipsgenstande, skulpturer, relieffer, fade og vaser, der spejler tidsånden og det brede publikums smag både herhjemme og i udlandet, da eksporten til store dele af Europa og USA i perioder var betydelig.

Værkerne i bogen omfatter skulpturer, vaser, statuetter og figurer, bl.a. er Thorvaldsen repræsenteret. Bogen indeholder 120 værker, der beskrives i farvefotos og tekst. Den fortæller om værket, kunstneren bag, årstal, evt. original samt, hvor det er relevant, en uddybning af historier bag værkets motiv.

Kathrine Jørgensen
P.IPSENS ENKE
KGL. HOF TERRACOTTAFABRIK
ISBN 978-87-21-03047-6
264 sider, illustreret, indbundet

Georgine Ipsens erindringer
Kathrine Jørgensen Bente Holst

1. udgave 2010 172 sider
ISBN 978-87-17-04078-6
Vejl. kr. 299,-

Georgine Ipsens erindringer

Kathrine Jørgensen Bente Holst

Terracottafabrikken P. Ipsens Enke, der eksisterede fra 1843 til 1955, havde på mange måder en særstilling blandt danske virksomheder inden for kunstindustrien. Fabrikkens produktion af genstande af høj kunstnerisk kvalitet, som afspejler tidsånden og giver et billede af smagen hos det store publikum både herhjemme og i udlandet, tiltrækker stadig i dag mange samlere.

Georgine Ipsen var barnebarn af Lovise Ipsen, som er den berømte enke i firmanavnet ”P. Ipsens Enke Kgl. Hof Terracottafabrik”. På sine gamle dage, muligvis i forbindelse med fabrikkens 100 års jubilæum, nedskrev Georgine Ipsen sine erindringer, som i kraft af hendes utrolige hukommelse og gode formuleringsevne er interessant læsning for alle, der interesserer sig for kunstindustris udvikling. Bogen kan desuden læses med fornøjelse for sit præcise billede af København i tiden før første verdenskrig.
gutteEriksen.jpg (12445 byte) Gutte Eriksen

Vejen Kunstmuseum
31. marts 2001 - 26. august 2001

Med tekster af Sir David Attenborough, Gunnar Jakobsen, Kristian Jakobsen, Svend Holm Larsen, Hans Lassen og Teresa Nielsen.
64 sider med 22 farve og 50 s/h gengivelser


 

Billedhuggerne Olga og Siegfried Wagner
1873 - 1963 og 1874 - 1952

Vejen Kunstmuseum
4. juni – 16. oktober 2005

Med tekster af Lise Funder, Karin Kryger, Oscar Matthiesen, Sigurd Schultz, Mette Thelle og Teresa Nielsen
184 sider med 67 farve og 196 s/h gengivelser


Keramikilangebaner.jpg (199485 byte) Keramik i lange baner
120 års dansk keramik


Kataloget over vejen Kunstmuseums keramiksamling, 408 sider
Udgivet i forbindelse med udstillingen:
Keramik i lange baner 14. marts - 1. juni 2009


Forfatter Teresa Nielsen
Fotograf Pernille Klemp

Billedhuggeren Carl Johan Bonnesen 1868 - 1933

Rudolph Tegners Museum
10. juli - 23. oktober 1994
Vejen Kunstmuseum
5. november - 11. januar 1995

Med tekster af Gudrun Mangor og Teresa Nielsen. 24 sider, 13 gengivelser i Duplex, 1 farvegengivelse.

 

 

Billedhuggeren Jean René Gauguin
1881 - 1961

Vejen Kunstmuseum
26. oktober 2002 – 16. marts 2003

Med tekster af  Teresa Nielsen og Gunnar Jakobsen.
68
sider med 33 illustrationer i s/h gengivelser, 34 i farve gengivelser

 

 

 

Den store bog om keramikeren
URSULA Munch-Petersen


Teresa Nielsen fra Vejen Kunstmuseum har skrevet denne pragtfulde bog om Ursulas liv og værk, og billedkunstneren Erik Hagens har iscenesat tilrettelægningen af det overdådige billedmateriale. Bogen er fotograferet af Ole Akhøj og indledes med et essay af Mirjam Gelfer-Jørgensen



Gennemillustreret- Stort format, 256 sider, indb. 

Dansk udgave
ISBN 87 7245 925 5 kr. 250.-

 

Forfatter: Bodil Busk Laursen
Redigeret af: Nanna Bruun, Bodil Busk Laursen
Oversat af: Glyn Jones, Vibeke Woldbye
Bidrager: Bodil Busk Laursen m.fl.
Fotograf(er): Erik Brahl
Diverse info: oversættelse Glyn Jones (fra dansk til engelsk) Vibeke Woldbye (fra engelsk til dansk)

ISBN 13: 9788717039575
1. Udgave
1. Oplag
Trykt i: 2008
Indbinding: Indbundet
230 Sider ill. i farver
Udgivelsesdato: 12/03-2008
Første udgivelses år: 2008
Originaludgavens sprog: Dansk
Udgivelsesland: Danmark
Forlag: Nyt Nordisk Forlag

 

Keramikeren Bodil Manz 
af Bodil Busk Laursen 

Beskrivelse

Bodil Manz hører i dag til i den internationale elite af keramikere, der er repræsenteret på vigtige museer og i privatsamlinger verden over. Tidspunktet er nu inde til at dokumentere og skabe overblik over denne kunstners rige keramiske univers, og det markeres ved nærværende bogudgivelse samt en udstilling på Kunstindustrimuseet, der finder sted 13.3.-3.8.2008.

Bodil Manz har gennem 40 år udviklet sin keramiske kunst mesterligt, hvor de pergamenttynde og transparente cylindre står som et højdepunkt. Cylinderne er støbte og af hvidt, gennemskinneligt porcelæn, som er så tyndt, at den ydre og indre dekoration smelter sammen til én komposition. Bodil Manz har desuden gennem hele sit virke eksperimenteret og søgt nye udfordringer i udtryk og teknik og arbejdet med bl.a. tavler i gips, sandstøbt porcelæn og håndgjorte papirer.

I bogen beskriver direktør for Kunstindustrimuseet Bodil Busk Laursen Bodil Manz´ værkhistorie, og journalisten Anne Wolden-Ræthinge (Ninka) giver et nuanceret indblik i en fin kunstners væsen gennem samtaler med Bodil Manz om bl.a. keramikken, rejserne og familien. Desuden indeholder bogen tekster af Bodil Manz´ amerikanske gallerist Garth Clark samt arkitekt Svend Axelsson, som bl.a. har arbejdet sammen med Bodil Manz om hendes og Richard Manz´ store udsmykning i Farum Svømmehal.

Keramikeren/The Ceramist Bodil Manz er med dansk og engelsk tekst.

Bogen er rigt illustreret og smukt tilrettelagt af Mathilde Manz.

 

Texts: Andreas Brøgger, Morten Løbner Espersen, and Christian Yde Frostholm
Photos: Frank Sebastian Hansen and Ole Akhøj
Graphic design: Christian Yde Frostholm
Translation: James Manley
Bilingual Danish/English
64 pages. Duplex and color plates
148 DKr. ISBN 87 7245 793 7

Morten Løbner Espersen

The Ministry of Culture's Book on Young Craftsmen and Designers
Rhodos International Publishers
Copenhagen 1999

Morten Løbner Espersen, en af vor tids helt store keramiske kunstnere blev i 1999 tildelt "Kulturministeriets Design Bogpris"

Bogen er blevet til i samarbejde med lyrikeren og grafikeren Christian Yde Frostholm, og fremstår i sine gengivelser af Løbner Espersens unikke glasurer, i et stramt, underspillet layout der giver hvert enkelt af hans arbejder maksimalt spillerum.

..."Den første del af bogen, om keramikeren Morten Løbner Espersens arbejdsmetoder, fremstår i en let og meget indbydende design, hvor tekst – på dansk og engelsk i to forskellige skriftgrader og farver – og billeder fremtræder i en fuldendt komposition.
Skriftfonten Praxis, tegnet af Gerard Unger, er en meget læsevenlig grotesk, der i den valgte skriftgrad har en tilstrækkelig styrke til at stå over for billederne. De er trykt i duotone, og den grå farve gør dem bløde og behagelige at se på.
Bogens anden del, der fremstår i et mere kompakt, modulopbygget design, viser eksempler på keramikerens arbejder. Her er også en fin variation mellem tekst og farvebilleder.
Omslaget er, med sin enkle typografi, med til at fuldende denne velkomponerede bog." 
Forening for Boghaandværk 1999

Porcelainshaven.jpg (156615 byte)

Udgivet af Forlaget Nostra
For Sjælsø Gruppen A/S
Nostra, 2005
ISBN 87-91002-06-0
1. udgave, 1. oplag 2005
Indbundet
101 sider.  ill. (nogle i farver)

 

Porcelænshaven - Matrikel 26 Frederiksberg 
af Barbara Zalewski TILBUD nu kr 150


I hjertet af Frederiksberg lå i mange år Fajancefabrikken Aluminia og Den kongelige Porcelainsfabrik og sendte sort røg og sarte sager ud i verden. I dag er området forvandlet til et attraktivt, grønt kvarter med boliger, sølvsmedien Georg Jensen og Handelshøjskolen.
Porcelænshaven fortæller med masser af illustrationer om både Frederiksbergs og de to verdenskendte kunstindustriers lange historie, om arkitekter, kunstnere og moderne byudvikling.
Historien om tobaksfabrikant Nobel, Fajancefabrikken Aluminia og især Den Kongelige Porcelainsfabrik, som alle har haft til huse og siden midten af 1800-tallet udviklet sig på det nuværende Porcelænshaven på Frederiksberg.

UnderKronen.jpg (351758 byte)

Forord af Hofmarskal Søren Haslund-Christensen
Forlaget Nostra, 2000
ISBN 87-91002-00-1
1. udgave, 1. oplag 2000
239 sider.  ill. i farver

 

Under Kronen
Historien om den kongelige husholdning og hofleverandørerne gennem 800 år

af Barbara Zalewski 

Hvor gik Christian IX hen den dag, hans kammertjener ikke kunne finde ham?
Hvorfor var der en kgl. sildesalter i Nibe og hvem fik kongebørnenes tøj, da de voksede fra det?
Hvad spiste kongefamilien tidligere og hvor kom varerne fra, hvordan holdt de varmen, hvordan rejste de før tog og fly - og er der forskel på Kgl. Hofleverandør og Leverandør til Det Kongelige Danske Hof?

Under Kronen er den brogede og festlige historie om kongelig dagligdag gennem 800 år - den første beskrivelse nogensinde af rigets største husholdning og dens leverandører i fortid og nutid.

Mens hofleverandørerne engang alle lå i København, er de over 100 hofleverandører i dag spredt over hele landet. De er grundlagt fra 1135 til slutningen af 1900-tallet og repræsenterer kvalitet og kontinuitet i dansk industri, håndværk og kunsthåndværk.

Under Kronen beskriver hver eneste nuværende hofleverandørs historie. Vi møder dem i hverdagen - når vi løfter telefonrøret eller går gennem supermarkedet - og deres oprindelse og udvikling er spændende og ofte overraskende læsning.

Nyt Nordisk Forlag 
Udgivelsesår:
2004 
ISBN:
87-17-03720-4 
Udgave: 1 
Antal sider: 152 
Bogen er indbundet 

Kongeligt porcelæn 1775-1820

Af: Lauritz Dorenfeldt

Vi befinder os i malerstuerne på Den Kongelige Pocelainsfabrik i København i den spændende brydningstid mellem rokoko og Louis XVI i slutningen af 1700-tallet. Det blåmalede porcelæn har vundet stor popularitet i Danmark først i kraft af inspiration fra porcelæn fra Kina og siden via de blåmalede stel fra bl.a. Meissen i Tyskland. De danske stel Musselmønster og Blå blomst blev hurtigt populære, først hos adelen og senere i det voksende borgerskab.

Med baggrund i en mangeårig interesse for det gamle porcelæn og samlervirksomhed i mere end 20 år er det gennem intensive studier af blåmalernes arbejdsbøger og andet arkivmateriale lykkedes forfatteren at identificere et stort antal malersignaturer. Dette kombineret med en omfattende og systematisk tekst samt et enestående billedmateriale giver læseren mulighed for at identificere eget porcelæn fra perioden.

Nyt Nordisk Forlag har tidligere udgivet Kongeligt Porcelæn 1820-1925 af samme forfatter, som tager tråden op, hvor nærværende bog slutter beretningen om det blåmalede porcelæns historie.

Bogen indeholder resumé på engelsk og tysk. 

Nyt Nordisk Forlag 
Udgivelsesår:
2002 
ISBN:
87-17-03667-4 
Udgave: 1 
Antal sider: 160 
Bogen er indbundet 
UDSOLGT FRA FORLAGET 

Kongeligt porcelæn 1820-1923

Af: Lauritz Dorenfeldt

Bogen giver et detaljeret indblik i de blåmalede stels historie med nyttige oplysninger om mærkerne, de enkelte dekorationer og former og er samtidig en smukt illustreret gavebog med flere hundrede farvebilleder.

Oversat fra den norske udgave, der er kommet i flere oplag og nu er udsolgt.

I Kongeligt Porcelæn 1820-1923 fortæller Lauritz G. Dorenfeldt om de kendte stel "Musselmalet" og "Blå Blomst" fra Den Kongelige Porcelænsfabrik.

De blåmalede stel har været kernen i Den Kongelige Porcelænsfabriks produktion, og allerede fra fabrikkens start i 1700-tallet, har man produceret stel, der ligner dem vi kender i dag. Det er dog først fra 1820'erne, at stellene bliver mere udbredt, og især i slutningen af 1800-tallet får de blåmalede stel deres storhedstid, da Arnold Krog bliver ansat.

Bogen er en uvurderlig hjælp til bestemmelse af porcelæn. I katalogdelen er samtlige modeller af det musselmalede og det blåblomstrerede porcelæn, der var i produktion i 1923 - hvor udvalget var størst - gengivet med modelnumre og plancher. I alt mere end 1850 modeller. Desuden er samtlige malere (ca. 650) og deres malermærker registreret i en særskilt oversigt.

Lauritz G. Dorenfeldt udgav i 1998 i Norge bogen Kongelig Dansk. Blåmalt porselen fra Den Kongelige Porcelainsfabrik 1775 - ca. 1820. En bog som han i øvrigt modtog Ole Haslunds Pris for i 2000. Baggrunden var en mangeårig interesse for det gamle porcelæn og samlervirksomhed i mere end 20 år.

Dorenfeldt fortsatte sine studier i porcelænsfabrikkens samling og arkiv og tager i denne bog, som udkom første gang på norsk i 2000, tråden op med fortællingen om perioden 1820-1923.

Indeholder billedtekster på både dansk og engelsk samt resumé på henholdsvis engelsk og tysk.

   Vi har stadig enkelte titler på lager - Bestilling via www.klosterkaelderen.dk - Se beholdning her:

www.klosterkaelderen.dk/katindex.asp?kukat=6604

Click here to see current stock of books

Order through www.klosterkaelderen.com

 

Nyt Nordisk Forlag 
Udgivelsesår:
2005 
ISBN:
87-17-03838-3 
Udgave: 1 
Antal sider: 160 
Bogen er indbundet 
UDSOLGT 

Den nye generation

"Den nye generation - Dansk møbeldesign 1990-2005" beskriver som den første af sin art den talentfulde generation af møbeldesignere, der kom på banen omkring 1990 og som i årene derefter med originalitet har skabt en lang række nye og anderledes møbler. De har med deres design taget arven op efter de danske møbelklassikere, men også bevæget sig ud i grænselandet mellem funktion og kunst.

Igennem et righoldigt udvalg af de enkelte designeres møbler, tegnes der et billede af en generation uden grænser. En generation, der laver møbler til en ny tid.

Bogen er skrevet af Palle Schmidt, som siden midten af 1970''erne har skrevet om kunst, antikviteter, mode og design i dagblade og magasiner, ligesom han har arbejdet som film- og teaterkritiker. "Den nye generation - Dansk møbeldesign 1990-2005" er Palle Schmidts 10. bog.




Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S 
Udgivelsesår:
2000 
ISBN:
87-17-06978-5 
Udgave: 1 
Antal sider: 196 
Bogen er indbundet 
UDSOLGT 

Dansk porcelæn 1775-2000

Af: Bodil Busk Laursen (red.)

I forbindelse med Den kongelige Porcelainsfabrik 225 års jubilæum udgives en flot illustreret bog om dansk porcelæn.

Porcelænets historie i Danmark strækker sig fra de spæde forsøg på at løse porcelænsfremstillingens hemmelighed i 1700-tallet, over kendte stel som ?Flora Danica" og selvfølgelig ?musselmalet", til de meget givtige år omkring år 1900, hvor både Den kongelige Porcelainsfabrik og Bing & Grøndahl markerede sig internationalt på de store Verdensudstillinger. Også perioden omkring 50'erne, hvor begrebet ?Danish modern" gik sin sejrsgang verden over, bliver beskrevet, og sidst i bogen giver de otte nutidige porcelænskunstnere Søren Ulrik Petersen, Steve McCugan, Bente Hansen, Ivan Weiss, Marianne Nielsen, Martin Bodilsen Kaldahl, Ursula Munch-Petersen og Ole Jensen deres bud på porcelænet i fremtiden.

Dansk Porcelæn 1775-2000 er skrevet af et internationalt forfatterteam med Det danske Kunstindustrimuseums direktør Bodil Busk Laursen og Royal Copenhagen Museums leder Steen Nottelmann som redaktører.

Bogen, som er udgivet i samarbejde med Det danske Kunstindustrimuseum, er støttet af Tuborgfondet, og er med baggrund i den internationale interesse for dansk porcelæn tillige udgivet i en engelsksproget udgave. 

Nyt Nordisk Forlag 
Udgivelsesår:
2005 
ISBN:
87-17-03850-2 
Udgave: 1 
Antal sider: 140 

Chairs on the run Af: Hans Thyge Raunkjær

"Design skal tale til vore følelser... " " ...design skal gribe fat i vor erindring ligesom levende billeder i en film ." Hans Thyge

Modtageren af årets Møbelpris 2005 Hans Thyge, indehaver af tegnestuen  RAUNKJÆRKJÆRGAARDDESIGNOFFICE, har lavet en bog om sit favoritobjekt, stolen.

Han er formodentlig den designer i Danmark, der p.t. arbejder mest intenst med stolen som designobjekt. Han har tegnet mere end 50 stole i sin karriere, og det er der nu kommet en spændende billedmæssig fortælling ud af. Chairs on the run eksperimenterer med måden at formidle design på og afspejler Hans Thyges holdning: At smukt og funktionelt design i sig selv ikke har nogen værdi. Design skal have et indhold og en sanselighed, der flytter vores bevidsthed.

Hans Thyge slipper så at sige stolene ud af deres objekt univers og lader dem indtræde som personer i et filmisk univers bestående af sensuelle naturscenerier, crime scenes og nattevandringer på havnen.
Som læser og beskuer bliver vi ført bag om den polerede og minimalistiske designfacade og lokket til at fortsætte de associationer og tanker, designeren har leget med, da han har skabt sine objekter.
Som i popkunsten bliver objektet rykket ud af sin vante kommercielle position, og der opstår nye tolkninger og vinkler på det design, som ser så enkelt og funktionelt ud.
Hans Thyge har skrevet et essay omkring det at tegne stole, og teksten løber som en undertekst, a stream of consciousness, hen under den filmiske historie.

P.t. arbejder Hans Thyge med hele 5 nye stole i plast. Han står bag nogle af de mest interessante stole, der er lavet inden for de sidste år på den danske designscene, bl.a. den prisbelønnede stol SALA og Trip Traps store succes fra i år, plaststolen OCEAN.

Om Hans Thyge
Ud over sit arbejde med stolen har Hans Thyge over årene været brugt flittigt som censor og forelæser på designskolerne og som foredragsholder i mange sammenhænge. Han har en baggrund som teaterscenograf og designer og har tilbragt 7 år i Milano i 80`erne, i designmiljøet omkring designere som George Sowden, De Lucchi, Branzi, Sottsass og Mendini. Siden 1990 har han haft tegnestuen RAUNKJÆRKJÆRGAARDDESIGNOFFICE i Aarhus sammen med Karen Kjærgaard og arbejdet for firmaer over det meste af Europa.

Dekorerede danske glas

Blomsterslebne og emaljemalede glas fra 1800-tallet

Af Niels Andersen
og Torben Errboe


Pris: 300 kr

Dekorerede danske glas

Blomsterslebne og emaljemalede glas fra 1800-tallet

Af Niels Andersen
og Torben Errboe

Bogen om danske glas fører os gennem universet af slebne og graverede glas fra danske glasværker. Forskellige teknikker bliver beskrevet og gennemgået. For første gang gives der en grundig og indgående beskrivelse af blomsterslibninger og emaljemalede danske glas fra 18-hundredtallet. Bogen beskriver de enkelte glasværkers produktion af disse produkter og drager sammenligninger mellem glasværkernes slibninger og bemalinger.

Teksten er ledsaget af et rigt billedmateriale, kataloger og prislister. Derudover er alle de beskrevne slibninger aftegnet, således at læseren får et nøje kendskab til de mange variationer og typer af slibninger.

Bogen henvender sig til såvel specialsamleren som til den mindre kyndige samler. Også læsere uden særlige forudsætninger vil kunne få stort udbytte af bogen.

Strandstræde Keramik

 Værkstedsfællesskab i 40 år. Hardback - 2004, 1. udgave, Nyt Nordisk Forlag

En bog om det enestående værkstedsfællesskab i Strandstræde mellem tre af Danmarks fremmeste keramikere: Beate Andersen, Gunhild Aaberg og Jane Reumert.

I 40 år har Strandstræde Keramik været med til at sætte "dagsordenen" i dansk keramik, både nationalt og internationalt. Beate Andersen, Gunhild Aaberg og Jane Reumert har med deres værkstedsfællesskab ikke kun manifesteret sig som gruppe, men i allerhøjeste grad også som betydningsfulde individuelle kunstnere. Deres betydning for dansk studiokeramik er uomtvistelig, ligesom værkstedsfællesskabet er en præstation i sig selv.

Bogen er smukt illustrereet med mange fotos af værkerne og fra værkstedet.

Antikvitetsleksikon.jpg (31646 byte)

Forlag: Aschehoug
Udgivet: 2005
2. udg., 1. oplag 2005
Lagerstatus: På lager
Emne: Antikviteter
ISBN: 87-11-22504-1
230 sider, Indbundet 

Aschehougs antikvitetsleksikon 
Af Bolette Bramsen 


Bolette Bramsen arbejder til daglig på magasinet "Antik & Auktion". Bogen indeholder over 2000 opslagsord og er illustreret med ca. 80 farvefotografier og flere hundrede s/h-tegninger og er en uundværlig opslagsbog for alle, der samler på antikviteter.


Bolette Bramsen arbejder til daglig på magasinet "Antik & Auktion".

Bogen indeholder over 2000 opslagsord og er illustreret med ca. 80 farvefotografier og flere hundrede s/h-tegninger og er en uundværlig opslagsbog for alle, der samler på antikviteter.

Gevirbæger, merskumspibe og kantineflaske. Salutkanon, apostelske og fløjalter. denne bog bugner af spændende antikviteter og masser af historiske forklaringer på, hvad tingene har været brugt til, og hvor de stammer fra. 

Aschehougs Antikvitetsleksikon giver svar på masser af spørgsmål, og man vil uden tvivl få mere ud af sine besøg hos antikvitetshandleren eller på antikvitetsmarkedet efter at have slået op i bogen.

Let revideret udgave af Sesams Antikvitetsleksikon (2001) 

SabrinaUlrich-Vinter.gif (103344 byte)

En del af serien Antikvitetsserien.
Fotografier af James Bates
Sesam, 2002
ISBN 87-11-13425-9
1. udgave, 1. oplag 2002 
118 sider. ill. (nogle i farver) 

Dansk sølvtøj 
bordsølv 1650-1900

af Sabrina Ulrich-Vinther 



Denne bog omhandler dansk bordsølv gennem ca. 250 år fra midten af 1600-tallet, hvor man møder de tidligste skeer, bægre og lågkrus, der danner en flot optakt til det smukke udbud af bordsølv, som nu med stigende interesse efterspørges af vore dages sølvsamlere.


Om dansk bordsølv gennem ca. 250 år. De forskellige stilarters særpræg beskrives og bogen viser i tekst, tegninger og billeder talrige eksempler på sølvgenstande 
udgave af Sesams

UDSOLGT FRA FORLAGET

En del af serien Antikvitetsserien.
Sesam, 2002
ISBN 87-11-13630-8
1. udgave, 1. oplag 2002 
Indbundet
191 sider. ill. (nogle i farver) 

 

Kridtpiber og kridtpiberygning
af Niels Gustav Bardenfleth 


For de fleste nutidsdanskere står fortidens kridtpiberygning som en pudsig kuriositet uden større betydning. Det er imidlertid en kendsgerning, at introduktionen af kridtpiben i Europa omkring 1600 betød en revolution i brugen af nydelsesmidler, og både i kulturel og social henseende kom kridtpiberygningen til at spille en ganske væsentlig rolle.

Her i landet er der kun skrevet nogle få, mindre afhandlinger om kridtpiberne, men nu har tobakshistorikeren Niels Gustav Bardenfleth skrevet en bog om kridtpibernes æra, der strakte sig over mere end 300 år. Bogen Kridtpiber og Kridtpiberygning fortæller, understreget af et righoldigt billedmateriale, hvordan den nye mode fik en ganske overvældende tilslutning på tværs af landegrænser, klasseskel og generationskløfter. Men både kirken og staten så med bekymring og uvilje på det nye nydelsesmiddel, som de mente ledte befolkningen i moralsk og økonomisk uføre og derfor måtte bekæmpes med alle midler. Kridtpiberne gjorde imidlertid europæerne fortrolige med at nyde tobak – og dermed var vejen banet for senere introduktioner af nye tobaksformer og pibematerialer.
Men de skrøbelige kridtpiber, der var fremstillet af brændt ler og ikke havde noget med kridt at gøre) formåede længe at modstå den stigende konkurrence; først i slutningen af 1800-tallet, da dels cigarer og cigaretter blev populære, dels de nye bruyère-piber blev introduceret, var kridtpibernes tid definitivt forbi.
I dag er kridtpiberne blevet eftertragtede samlerobjekter sammen med de forskellige genstande, der knytter sig til piberygningen: tobaksdåser, pibestoppere m.m. 

   Vi har stadig enkelte titler på lager - Bestilling via www.klosterkaelderen.dk - Se beholdning her:

www.klosterkaelderen.dk/katindex.asp?kukat=6604

Click here to see current stock of books

Order through www.klosterkaelderen.com

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S 
Udgivelsesår:
2003 
ISBN:
87-17-03674-7 
Udgave: 1 
Antal sider: 168 
Bogen er indbundet 

Mesterværker

Af: Christian Holmsted Olesen m.fl.

Dansk møbelkunst er internationalt berømt. Få lande har fostret så mange møbler, der er blevet blivende klassikere. Dette skyldes selvfølgelig formgiverne, men det skyldes i høj grad også den høje håndværksmæssige kvalitet. Danske møbelsnedkere har haft afgørende betydning i frembringelsen af de møbler, vi alle kender og holder af.

Mesterværker sætter et enestående fokus på netop møbelsnedkeriet i Danmark og kombinerer i en række artikler den tekniske viden med det kunsthistoriske. Med sit afsluttende katalog med billeder af over 240 møbler er bogen uundværlig for samlere og interessant læsning for alle, der holder af god dansk møbelkunst.

Med engelsk summary. 

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S 
Udgivelsesår:
2002 
ISBN:
87-17-06895-9 
Udgave: 3 
Antal sider: 232 
Bogen er indbundet 

Dansk Møbelkunst

Af: Frederik Sieck

Frederik Siecks klassiske værk, der nu foreligger i ny indbinding, er en illustreret oversigt over dansk møbelkunsts udvikling med bl.a. Kaare Klints banebrydende bidrag, Nanna Ditzel''s Trissemøbler, Børge Mogensens legendariske tremmesofa, Rud Thygesens og Johnny Sørensens Kongemøbler, Arne Jacobsens berømte stol Myren, Sidse Werners paraplystativ, Hans Wegners stole, Peter Lassens Montanamøbler og Piet Heins superelliptiske bord.

Bogen beskriver arbejder af ca. 120 danske møbeldesignere illustreret med 520 karakteristiske illustrationer.

Pressen om den foregående udgave:

?Læseren uden forkundskaber bliver fortrolig med emnet i en introduktion, der analyserer den historiske baggrund for moderne dansk design....det burde være inkluderet i enhver undervisningsbog..."
Berlingske Tidende

?Bogen er enestående og burde oversættes til i hvert fald et par af hovedsprogene."
Politiken

Nyt Nordisk Forlag 
Udgivelsesår:
2004 
ISBN:
87-17-03727-1 
Udgave: 1 
Antal sider: 224 
Bogen er indbundet 

Skandinavisk design

Af: Ingrid Sommar

Vi kender det lyse træ og det rene design så godt, at vi næsten tager det for givet. Lige siden 50''erne har skandinavisk design været beundret verden over.

Men en lang række skandinaviske design-klassikere er en så grundlæggende del af den skandinaviske kultur, at vi normalt slet ikke selv tænker over baggrunden for dem, f.eks. Aalto-vasen i vindueskarmen, Stelton-kaffekanden på sofabordet og den Nokia-mobiltelefon, vi holder op til øret.

Bogen Skandinavisk Design åbner med et væld af flotte fotos øjnene for netop dette, at vores hverdag er præget af vores kulturelle baggrund som skandinaver med alt, hvad det medfører af sans for enkelhed og funktionalisme.

Ingrid Sommar præsenterer selvfølgelig de store arkitekter som Arne Jacobsen og Jørn Utzon og kendte møbeldesignere med navne som Hans J. Wegner, Bruno Mathsson og Verner Panton i front, men også de mange andre designområder som industrielt design, beklædning, grafik samt tekstil- og smykkedesign stifter læseren nærmere bekendtskab med.

Og så føres historien om designet helt frem til i dag med de nyeste eksempler på anderledes og kvalitetsfuldt design.

Ingrid Sommar er en respekteret designjournalist i sit hjemland Sverige. Hun skriver regelmæssigt for flere designtidsskrifter, inklusive det svenske designtidsskrift Form, og hun er forfatter til en række bøger om skandinavisk design.

Nyt Nordisk Forlag 
Udgivelsesår:
2005 
ISBN:
87-17-03792-1 
Udgave: 3 
Antal sider: 240 
Bogen er indbundet 

Dansk sølv 20. århundrede

Af: Lise Funder

Lise Funder beskriver her for første gang dansk sølvs historie samlet fra ca. 1900 til i dag. Det egentlige emne begynder imidlertid med Georg Jensens, Michelsen samt Hans Hansen sølvsmedjer for senere at lægge vægten på de mange sølvsmede, der arbejder fra egne værksteder.

Bogen afsluttes med en oversigt over de forskellige sølvsmedes mærker og korte biografier over de omtalte kunstnere. 
FynsGlassworkSchluter.jpg (27539 byte) Fyens Glasværk Mogens Schlüter Kock, Jan


Mellem den række af glasværker, der har været i Danmark, skiller værket i Odense sig afgørende ud fra de øvrige ved sin alsidige produktion og lysten til at eksperimentere. Fyens Glasværk fremstillede fra starten i 1873 de typer varer, som man også kender fra de andre glasværker: flasker, drikkeglas, emballage og belysningsglas, men desuden producerede man i 1890’erne på Fyens Glasværk enestående ting i jugendstil - noget intet andet dansk værk gjorde.

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S 
Udgivelsesår:
2004 
ISBN:
87-17-06639-5 
Udgave: 4 
Antal sider: 442 
Bogen er indbundet 

Dansk glas 1825-1925

Af: Mogens Schlüter Larsen, Alfred; Riismøller, Peter

Et grundlæggende værk om dansk glashistorie fra 1825 til 1925. Bogens tre hovedkapitler beskriver glasindustriens historie, værkernes produktion og teknik og terminologi. 

I afsnittet om glasindustriens historie ridses dels hovedtrækkene op, dels er der særskilte afsnit om følgende værker: Holmegaard, Kastrup, Flensborg, Conradsminde, Mylenberg, Aalborg, Hasle, Helsingør, Nørrebro, Hellerup, Lyngby, Frederiksberg, Fyens og Aarhus Glasværk.

I 4. udgave har Museumsinspektør Jan Kock, som også bidragede til revideringen af 3. udgave, indført den seneste viden om bl.a. Aarhus Glasværk, Flensborg Glasværk før 1864 og den omfattende lampeproduktion på de danske glasværker. 

Illustrationsmaterialet er ført ajour med nye farveoptagelser og for første gang vises billeder af de enkelte fabrikkers bygninger og interiører. I alt er der over 50 nye illustrationer. Desuden er litteraturlisten udvidet og revideret. 

Udgivelsesår:
2002 
ISBN:
87-17-05851-1 
Udgave: 2 
Antal sider: 206 
Bogen er indbundet 

Dansk glas 1925-1985

Af: Mogens Schlüter Erik Lassen

Mogens Schlüter og Erik Lassens bøger om dansk glas er klassikere, men i mange år har det ikke været muligt at få Dansk Glas 1925-1985. Det rådes der nu bod på med en genudgivelse af denne titel, der er en fortsættelse af forfatternes kendte bog om dansk glashistorie fra 1825 til 1925.

Dansk Glas 1925-1985 dækker en periode i glassets historie, hvor man udviklede glasproduktionen fra udelukkende at være et håndværk til at være kunstneriske objekter designet af kunstnere. Det er historien om, hvordan dansk glas blev til glaskunst takket være kunstnere som Jacob E. Bang, Per Lütken og mange andre i samarbejde med dygtige glasmagere. Bogen beskriver med mere end 250 illustrationer glas, som i dag med den fornyede interesse for kunsthåndværk og design fra bl.a. 50'erne og 60'erne er kommet på mode igen. 

Hofjuveler A. Michelsen
Fra stilkopi til arkitektsølv
Sabrina Ulrich Vinther Malene Dybbøl

1. udgave 2009 282 sider
ISBN 978-87-17-04065-6
 

 

Hofjuveler A. Michelsen Fra stilkopi til arkitektsølv

Sabrina Ulrich Vinther Malene Dybbøl

Margueritbrochen, de forgyldte juleskeer eller mormors overdekorerede kaffekande af sølv er kendt, elsket eller hadet af de fleste danskere. Sølvsamlere og fagfolk bliver begejstrede når Thorvald Bindesbølls ”Artiskokskål” eller Kay Fiskers vinkande dukker op på auktioner. Og de privilegerede få bærer elefantordnen, der markerer en særlig anerkendelse af det danske monarki. Fælles for alle nævnte sølvarbejder er, at de er præget med A. Michelsens kronede stempel. 

Bogens første del fortæller dels om familien A. Michelsen og deres rolle i det mondæne københavnske kulturliv, om kontakten til kongehuset, om de mange sider af produktionen (stilkopierne, emaljeproduktionen) og om firmaets rolle på Verdensudstillingerne. En central del af bogens indhold koncentrerer sig om en kronologisk gennemgang af nogle af de kunstnere, arkitekter, sølvsmede m.m., der har haft afgørende betydning for A. Michelsen.

Alle afsnit illustreret med eksempler på kendte og til tider ukendte arbejder. Desuden vises de enkelte kunstneres stempler og signaturer, ligesom en oversigt over firmaets skiftende stempler og årstalskoder, gør det muligt at tidsfæste sølv fra Hofjuveler A. Michelsen.

Malene Dybbøl er cand. mag. i europæisk etnologi og kunsthistorie fra Københavns Universitet. Hun har i mange år beskæftiget sig med kunst og kunsthåndværk og formidling af samme, bl.a. i job på Kunstindustrimuseet i København og hos Bruun Rasmussen. Derudover har Malene været aktiv skribent og faglig redaktør på kulturmagasinet AuktionsLiv. I dag er hun ansat på Det Kongelige Teater.

Sabrina Ulrich Vinther er bachelor i engelsk/fransk fra Aarhus Universitet. Efter et ophold hos Sothebys i London var Sabrina i 14 år ansat hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner som auktionarius og vurderingsspecialist. I dag holder hun foredrag og skriver artikler om sølvets historie. Sabrina er medlem af Sølvrådet for Museet på Koldinghus. Desuden medvirker hun på 12. år som vurderingssagkyndig i DRs tv-program Hvad er det værd. 

a

Nyt Nordisk Forlag 
Udgivelsesår:
2006 
ISBN:
87-17-03870-7 
Udgave: 1 
Antal sider: 264 
Bogen er indbundet 

Reistrup

Af: Peder Rasmussen

Den gryende modernisme havde så travlt med at markere sine egne landvindinger, at der ikke var megen plads til indrømmelser over for de kunstnere, der havde defineret tidsånden omkring år 1900. Særlig periodens dekorative kunst havde svære kår. Æstetiske udtryk, der tidligere havde hensat publikum i begejstring, kunne i årtier kun antræffes i museernes magasiner - og til billige priser på auktioner. Kitsch, lød dommen! Sådan går det, og det vil ske igen og igen - hvor der handles, der spildes. Derfor forekommer det naturligvis også, at vi, i vores rastløse søgen efter nyt glemmer nogle kunstnere, som kunne havde fortjent bedre. Særegne begavelser, der har leveret deres kunstneriske bud på en tidsånds præmisser. Sådan en "glemt" kunstner er maleren, billedhuggeren, keramikeren og illustratoren Karl Hansen Reistrup.

Reistrups vigtigste indsats finder sted i skønvirke-tiden, de varme år omkring forrige århundredeskifte. I denne periode må han anses som en af de mest centrale danske kunstnere af international betydning med alt, hvad det indebærer af deltagelse i verdensudstillinger - fra Paris til Chicago - og salg til de største museer. 

Reistrups betydeligste værker fordeler sig på to hovedområder. Først og fremmest er det de udsmykninger, han, og hovedsageligt i samarbejde med arkitekten Hack Kampmann, stod for i flere af tidens store byggerier. Dernæst keramikken, som han, med stort dekorativt talent fremstillede på Herman A. Kählers keramiske værksted i Næstved. Hans mange såkaldte dyrevaser og figurer i Kählers røde lustreglasur er nok dem, der bedst har overlevet glemslens hårde vilkår.

Samarbejdet med Hack Kampmann resulterede i flere signaturværker for perioden omkring 1900. Århus Teater er vel det mest berømte, og her havde Reistrup hovedansvaret for den kunstneriske udsmykning. Også på Statsbiblioteket i Århus, Marselisborg Slot og Kalø Gods findes hans udsmykninger i karakterfuldt samspil med Kampmanns arkitektur. I Viborg har Reistrup sat sit fingeraftryk på Landsarkivet, Kreditforeningen og Teatret, og i København findes hans værker på Rådhuset, Carlsberg Bryggeri og Ny Carlsberg Glyptotek.  

Nyt Nordisk Forlag 
Udgivelsesår:
2005 
ISBN:
87-17-03847-2 
Udgave: 1 
Antal sider: 216 
Bogen er indbundet 
UDSOLGT 

Bronze & granit


Af: Jens Peter Munk

BRONZE & GRANIT. Monumenter i Københavns Kommune. er skrevet af kunsthistorikeren, mag.art. Jens Peter Munk, der til daglig er fagansvarlig for Københavns Kommunes monumenter. Bogen præsenterer et bredt udvalg af disse monumenter. Stoffet er fremlagt som en række tematiserede fortællinger omkring en række af de monumenter, der er så uløseligt forbundet til det københavnske bybillede, fra Frihedsstøtten til Den lille havfrue og Gefionspringvandet. Der er lagt vægt på at fortælle om den historiske og biografiske baggrund for statuerne, som ikke bare er et københavnsk anliggende, men ofte lige så meget er en reference til hele landets historie og identitet. 

I indledningskapitlet gøres der rede for de tanker om tradition og fornyelse på monumentområdet, der netop i disse år fokuseres på i København. Derpå følger kapitler om byens rytterstatuer og springvand, om søhelte og andre berømtheder blandt kunstnere og videnskabsmænd, om verdenskunsten i vore parker, men også historier om mere jævne motiver af almindelige danskere og deres kår. Der er et kapitel om portrætstatuerne af H.C. Andersen og de motiver, der relaterer til hans univers, og endelig nogle mere dybtgående gennemgange af enkelte, fremtrædende monumenter. Bogens disposition ser sådan ud: 

Forord ved borgmester Søren Pind 
Indledning: Københavns Kommunes monumenter i byrummet - tradition og fornyelse 

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S 
Udgivelsesår:
2004 
ISBN:
87-17-03757-3 
Udgave: 2 
Antal sider: 352 
Bogen er indbundet 
UDSOLGT 

Kählers Værk

Af: Peder Rasmussen

Kählers Værk beskriver Kählers værksted fra den første tid i 1800-tallet til de sidste aktive keramikere af slægten måtte opgive i 1974. Fem generationer af Kähler-familien fik mulighed for at påvirke udviklingen, og særligt markant var Kählernes evne til at tiltrække keramikere og billedkunstnere til virksomheden. Mest kendt er nok Thorvald Bindesbøll, H.A. Brendekilde og L.A. Ring, men også de efterfølgende perioder med kunstnere som Jens Thirslund og Svend Hammershøi giver grobund for keramiske arbejder af høj kunstnerisk kvalitet, og fra fabrikkens sidste tid nikker man genkendende til navne som Allan Schmidt, Rasmus Nellemann og Eva Sørensen. Peder Rasmussen, der selv er keramiker og uddannet hos Kähler, skriver inspirerende om Kählers historie og forstår at åbne læserens øjne for keramikkens kunstneriske kvaliteter, hvilket bevirker, at Kählers Værk henvender sig både til samlere og kunsthistorisk interesserede. Bogen er rigt illustreret med et omfattende arkivmateriale og historiske fotografier, der ikke har været offentliggjort før samt nyoptagelser af en lang række markante værker.
DanskKeramiskBibliografiTH.jpg (19556 byte)

Høst og Søns Forlag

1998

ISBN 87-14-29407-9

Udgave: 1

Antal sider: 653

Bogen er indbundet

 

 

 

Dansk keramisk bibliografi ved Gunnar Jakobsen  

´Dansk keramisk bibliografi giver et godt overblik over litteraturen om keramikken fra 1880-1997, såvel den massefremstillede som unikaen. Det gælder både litteraturen om de enkelte keramikere eller kunstnere, værksteder og fabrikker, udstillingssammenslutninger og udstillinger mv.

Her finder man henvisninger til litteraturen om keramikere og kunstnere som Tove Anderberg, Arne Bang, Thorvald Bindesbøll, Heidi Guthmann Birck, Aage Birck, Hans og Birgitte Börjeson, J.P. Dahl-Jensen, Gutte Eriksen, Fanny Garde, Jean Gauguin, Paul Gauguin, Bente Hansen, Niels Hansen Jacobsen, Karl Hansen Reistrup, Effie Hegermann-Lindencrone, Gerd Hiort Petersen, Marie Hjorth, Julie Høm, Jais Nielsen, Chr. Joachim, Asger Jorn, Søren Kongstrand, Arnold Krog, Knud Kyhn, C.F. Liisberg, Erik Magnussen, Bodil Manz, Patrick Nordström, Bjørn Nørgaard, Inger Rokkjær, Axel Salto, Alev Siesbye, Joakim, Niels og Suzette Skovgaard, Eva Stæhr-Nielsen, Jens Thirslund, Nils Thorsson, Georg Thylstrup, Gertrud Vasegaard, Bjørn Wiinblad og J.F. Willumsen m.fl. - i alt 1.785 keramikere, kunstnere og designere. Hertil kommer så i muligt omfang fødsels- og dødsår for den enkelte.

Tilsvarende henvisninger til litteraturen om Alumina, Bing & Grøndahl, Dahl-Jensens Porcelænsfabrik Den kongelige Porcelainsfabrik, Hegnetslund Lervarefabrik, L. Hjorth, Holbæk Lervarefabrik, Holmegaards Glasværk, P. Ipsens Enke, Kjøbenhavns Leervarefabrik, Knabstrup Lervarefabrik, Herm. A. Kähler, Lillerød Lervarefabrik, Rødeled, Saxbo, Søholm, Thisted Lervarefabrik, Tommerup Teglværk og Utterslev Pottemageri samt mange andre mere eller mindre kendte lokale værksteder og fabrikker.

Bibliografien rummer henvisninger til bøger, tidsskriftartikler, årbøger samt kataloger mv på dansk såvel som på andre sprog.

Bibliografien er et referenceværktøj, der henvender sig til dem, der gerne vil vide, hvor man finder oplysninger om en enkelt keramiker, kunstner, designer eller keramisk virksomhed. Det gælder såvel samlere, kunsthistorikere, lokalhistorikere, men ikke mindst biblioteker og museer samt andre som beskæftiger sig med dansk keramik.

Bibliografien er udarbejdet af Gunnar Jakobsen, som tidligere har udarbejdet den omfattende bibliografi over “Ib Spang Olsens bogarbejder 1944-2001”, redaktør af ”Mine bogomslag” af Ib Spang Olsen samt været medforfatter til “Dansk Toldhistorisk Bibliografi”. Udarbejdelsen af ”Dansk Keramisk Bibliografi” har taget omkring fem år. Registreringen  er sket ved anvendelse af de omfattende litteratursamlinger i Kunstindustrimuseets Bibliotek samt andre biblioteker suppleret af besøg hos keramikere og samlere

About the book in English

RC1930KatalogScan.jpg (121595 byte)

 

Royal Copenhagen 1930 Katalog

Originalt salgskatalog i genoptryk. Vaser, platter, figurer og andre porcelænsstykker i produktion efter årtier med kunstindustriproduktion fra Den Kongelige Porcelænsfabrik. Et stort udvalg på mere end 4000 stykker præsenteres på 214 sort-hvide plancher. Form- og dekorationsnummer er angivet sammen med mål i cm. Hardcover omgivet er enkelt sort-hvid smudsomslag. Udgivet af Danish Porcelain Import i USA med tilladelse fra Royal Copenhagen. Trykt i Kina 2005. Forordet er på engelsk, men ellers er det billederne, der taler. 

Ordering information in English

RC1910Catalog.jpg (74521 byte)

 

Royal Copenhagen 1910 Katalog. Det originale 1910 katalog i genoptryk med 73 sort-hvide plancher i størrelsesforhold 1/4 , 1/5, 1/6 og 1/7

Bogen er i hardcover og måler 20 x 27,5 cm. Omgivet er enkelt sort-hvid smudsomslag. Udgivet af Danish Porcelain Import i USA med tilladelse fra Royal Copenhagen. Trykt i Kina 2005. Forordet er på engelsk, men ellers er det billederne, der taler. Her findes vaser, platter og figurer afbilledet, som nok de færreste har set i virkeligheden, hver især angivet ved form nr. og mål i cm. Ved vaser og platter angives både dekoration og form nr. samt mål. Et unikt tidsbillede for alle der holder af dansk porcelæn, art nouveau og den særlige national romantiske tone i Den kongelige Porcelænsfabriks omfattende figurative kunstindustri produktion. 

Ordering information in English

RC1930JulianeMariae.jpg (164870 byte)

 

Royal Copenhagen 1930 Juliane Marie Collection

For liebhavere og feinsmeckere præsenteres her det ypperste inden for dansk porcelænskunst i et genoptryk af originalt Royal Copenhagen katalog fra 1930. Den komplicerede overglasur kunst præsenteres her i et katalog fra 1930. Benævnelsen Juliane Marie henviser både til Den Kongelige Porcelænsfabriks første protektor Dronning Juliane Marie og til den håndmalede krone, der i det 20. århundrede markerede, at et stykke porcelæn var dekoreret med den vanskelige overglasur teknik. Bogen er i hardcover og måler 24,5 x 30 cm. Hardcover med et enkelt sort-hvid smudsomslag. Udgivet af Danish Porcelain Import i USA med tilladelse fra Royal Copenhagen. Trykt i Kina 2005. Forordet er på engelsk, men ellers er det billederne, der taler. 2 farveplancher og 78 sort-hvide plancher omfatter reproduktioner af 1800-tals stykker samt figurer af Carl Martin-Hansen, Gerhard Henning, Arno Malinowski, Christian Thomsen, Axel Locher, Michael Pedersen, Hans Hansen og Georg Thylstrup.

Ordering information in English

 

Kaelderbog40kr.jpg (188795 byte) Hvælvede kældre i Mariager

 

 

 

DanskPressetGlas.gif (93353 byte) KPMLyngbyDanmarkDK.jpg (80480 byte)
Georg Jensen Presset Glas Lyngby Porcelæn

 

Nyt Nordisk Forlag 
Udgivelsesår:
2007 
ISBN:
978-87-17-03886-8 
Udgave: 1 
Antal sider: 480 
Bogen er indbundet 


Stentøj

Af: Leif Lautrup-Larsen

Interessen for stentøj fra Den Kongelige Porcelainsfabrik er gennem de seneste 15 år blevet større og større og er synonymt med navne som Axel Salto, Jais Nielsen og nyere kunstnere som Mogens Andersen og Alev Siesbye.

Men denne bog er ikke blot en beretning om de kendte formgivende kunstnere, men handler også om selve den tekniske baggrund for stentøjets tilblivelse: om det keramiske, om materialerne, om stofvirkninger og om glasurer. I bogen fortæller Leif Lautrup-Larsen om de tanker kunstnerne gjorde sig, mens de gennem et omfattende prøvearbejde med form og glasur fandt frem til netop den stoflige virkning, den farve, den glød i glasuren, som de havde forestillet sig.

Bogen beskriver desuden de direktører og andre personer, der skabte miljøet på Den kongelige Porcelainsfabrik og den grobund, som var forudsætningen for, at det kunstneriske liv kunne vokse og blomstre så smukt.

Et bilag til bogen omfatter endvidere stentøjskataloget fra årene 1912-1985, det vil sige i hele den periode, hvor man fremstillede stentøj som egentlig produktion.
Alle de modeller, som man arbejdede med på fabrikkens modelstue, blev indført i fabrikkens modelbog og fik et modelnummer.
Kataloget opfylder et længe næret ønske hos mange, der ikke bare glæder sig over en smuk stentøjsting, men også ønsker at vide lidt om genstandens historie, og om, hvornår den første gang blev fremstillet. Endelig omtaler bogen, hvilke signaturer kunstnerne benyttede til deres unikke arbejder, og hvordan man ud fra de små markeringer på fabrikkens stemplede logo kan fastslå, i hvilket år den pågældende genstand er fremstillet.
DanskPressetGlas.gif (93353 byte)

En del af serien Antikvitetsserien.
Fotografier af Jacob Bloch
Sesam, 2003
ISBN 87-11-13238-8
1. udgave, 2. oplag 2003 
118 sider. ill. (nogle i farver) 
 UDSOLGT 

Dansk presset glas 1850-1950 
af Michael Bloch 




Det smukke og ofte farvestrålende presseglas fra de danske glasværker, ikke minst Fyns Glasværk, har længe været et eftertragtet samleropjekt, og mange af degamle glasvarer der startede som billige industrivarer, er i dag værdifulde antikviteter.
I bogen præsenterer Michael Bloch sin egen store samling af presseglas, der i dag befinder sig på Kastrupgårdsamlingen, og fortæller samtidig presseglassets historie.

Om presseglassets historie, en gennemgang af de enkelte danske glasværkers produktion og gode råd til samlere. Forfatterens store samling af presseglas, der dagligt befinder sig på Katrupgårdsamlingen, præsenteres. 
aluminia-b1-s.jpg (140063 byte)

aluminia-b-2.jpg (126307 byte)

Erhard W. Flensborg: 
ALUMINIA


Fabrikkens historie og produktion af stengods, porcelæn og fajance 1863-1969
Bind I og II
Indbundet, stort format, mere end 1600 illustrationer, 736 sider

Dr. med. Erhard Winge Flensborg har gennem årtier været en passioneret samler og kender når det gjaldt fabrikken Aluminias righoldige produktion og historie. Hans omhyggelige arbejde med fabrikkens arkivalier og registrering af genstandene er nu takket være fondsstøtte blevet gjort tilgængeligt i dette store tobindsværk. 

Bind I fortæller fabrikkens historie fra starten på Christianshavn i 1863, købet af Den kgl. Porcelæns-fabrik og flytningen til Frederiksberg, glans-perioden med det brogede kunststengods, og de mange populære brugsstel og kunststengods-serier frem til 1969 – med fotografier af mere end 2500 genstande fra Aluminias fantastiske produktion 1863-1969. 

Bind II indeholder ud over mærker, kunstnersignaturer og tabeller en – af forfatteren kommenteret – komplet gengivelse af Aluminias dekorations- og formnummerprotokol. 

KPMLyngbyDanmarkDK.jpg (80480 byte)

Porcelænsfabrikken 'Danmark' 1936-1969 Kjøbenhavns Porcelænsmaleri. 

Lise Skjøt-Pedersen: Porcelænsfabrikken 'Danmark' 1936-1969 Kjøbenhavns Porcelænsmaleri. Udgivet af Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune som Lyngby-Bogen 2006 227 s., ill. UDSOLGT

Om E-handel hos Jamer Antik DK

Ønsker De at sælge? Læs mere her om salg til Jamer Antik

 Payment from abroad - please use your credit cards through PayPal

About Buying from Jamer Antik DK in English please!

© Copyright Jamer Antik DK 2007