Kronjyden. En stentøjsfabrik i Randers
Af: Inger Marie Hyldgaard,
Museumsformidler og Tina Knudsen Jensen, arkivar
Fra 1. juni til 1. september i år
havde Håndværksmuseet Kejsergaarden en udstilling, der handlede om den
lokale stentøjsfabrik Kronjyden. Udstillingen var ikke særlig stor, men
har fået meget ros hos de besøgende. Udstillingen har desuden fået
museum og arkiv til at kigge efter på egne hylder, og konstatere at der
er mange huller i vores viden om fabrikken og dens produkter. Det, vi ved
om fabrikken, kan stykkes sammen til en lille historie, og det er så håbet
fra ovennævnte institutioner, at der er mange mennesker her i byen, der
har lyst til at bidrage til vores viden - meget gerne med fotos og anden
dokumentation fra fabrikken, og hvis der skulle være nogen, der har lyst
til at supplere museets samling af stentøj er vi meget interesserede, især
i de ældre dele af produktionen fra 40’erne og 50’erne.
Urtepottefabrik
Selve fabrikken begyndte sin
produktion i 1937. Her startede teglværksejer Jørgensen fra Tånum en
fabrik, der fremstillede urtepotter. Fabrikken, der fik navnet Kronjyden,
lå på Gl. Hobrovej 40, og den havde de første år 16 ansatte. I 1939
overtog tømmerhandler J. Friis fra Langå fabrikken, og han overdrog den
senere til sønnen Verner Friis. Da Friis kom til, blev produktionen
udvidet til også at omfatte planteskåle og urtepotteskjulere. Fra 1940
blev disse varer sprøjtelakeret. Omkring 1940 lavede fabrikken også
syltekrukker, og i 1948-49 lavede man forsøg med saltglaseret stentøj.
Det lignede de rhinske stenkrukker, men produktionen kom aldrig i gang.
Det blev et dyrt eksperiment, der primært blev opgivet fordi de forhåndenværende
ovne var uegnede.
A/S Kronjyden
Aktieselskabet Kronjyden blev
etableret i 1945 og i de følgende år skete der en omlægning af
produktionen. Fabrikken begyndte at lave syltekrukker og grovere køkkenvarer
som f.eks. fade, tallerkener, kander af forskellig slags,
marmeladekrukker, askebægre og vaser. Desuden fortsatte fabrikken med
urtepotteproduktionen helt op i 1950’erne.
I 1948 havde der i en årrække været
tilbagegang i salget, og for at udvide sit varesortiment begyndte
fabrikken at fremstille stel i fajance. I denne periode blev produceret
stel som: Lisbeth, Kongo, Niger, Hanne og Mandalay. Stellene blev vidt
udbredt, og navnene vil være kendt af mange.
Familien Nissen overtager
Fabrikant Hans Nissen overtog
aktiemajoriteten i firmaet i 1953, og samme år trådte også sønnen
Richard Nissen ind i firmaet. I de følgende år skete store forandringer
i firmaet. De gamle brændefyrede ovne, der krævede brændsel døgnet
rundt fra en brændehugger, blev revet ned og erstattet af nye elektriske
ovne. På samme tidspunkt opgav man fuldstændigt den gamle produktion,
hvor man benyttede dansk ler, og man producerede i en årrække kun
brugsting af fajance, der fortrinsvis var til køkkenbrug.
Stentøjsproduktionen
Der blev efterspørgsel efter stentøj
i slutningen af 50’erne. I 1957 lavede fabrikken forsøg og resultatet
blev stellet Flamestone, der blev sat i produktion året efter. Efterfølgeren
hed Relief, og var som Flamestone designet af kunstneren J.H. Quistgaard.
Dette stel blev det store gennembrud for Kronjyden som fabrik for stentøj.
Richard Nissen fik etableret et samarbejde med Dansk Design, og de næste
år blev virkeligt gode for fabrikken. I 1962-63 blev den udvidet
betydeligt, og fik igen nye ovne samt en ny produktionshal. I løbet af
60’erne steg salget voldsomt og de nye stel kom i en lind strøm: Azur,
Rune og Cordial. I 1970 begyndte produktionen af fabrikkens mest solgte
stel: Tema. Dette stel satte salgsrekord, og det blev det mest solgte
stentøjsstel i Danmark. I denne meget produktive periode gik 75% af
Kronjydens produktion til hjemmemarkedet, mens de resterende 25%
fortrinsvis blev eksporteret til Norge, England og Tyskland.
Fabrikationen
I 1968 bragte Randers Dagblad et
interview med daværende direktør Harald Jensen, der forklarede lidt om
hvordan produktionen foregik. Harald Jensen var en meget dygtig direktør,
og det var meget hans fortjeneste at fabrikken ekspanderede. På dette
tidspunkt brugte fabrikken udelukkende ler, der blev importeret fra
Tjekkoslovakiet, Tyskland og England. Det danske ler kunne ikke bruges, da
det sugede for meget fugtighed. Leret blev blandet med kvarts fra Norge og
kridt fra Danmark, og blev derefter æltet til den rette konsistens. I første
omgang var væsken flydende som kærnemælkssuppe, men efter at de værste
klumper var siet fra og væsken forarbejdet endnu engang, blev det nærmest
som kit, og var derefter klar til brug. Noget ler beholdt den flydende
konsistens – det var det, der skulle hældes i forme og bruges til
f.eks. tekander. Det øvrige ler skulle kunne forarbejdes med hænderne.
Det blev lagt i gipsforme og derefter brændt. Første brænding foregik
ved 220 grader. Derefter blev glasuren sprøjtet på, og næste brænding
var ved 1300 grader.
Bing og Grøndahl overtager
Bing og Grøndahl købte Kronjyden i
1972, i opgangsperioden, hvor fabrikken havde stor efterspørgsel på sit
stentøj. I midten af 70’erne måtte produktionshallen udvides med 1000
m2. Samtidig blev en lang række af produktionsleddene i fremstillingen
automatiseret og effektiviseret, men da man udnyttede de nye muligheder
til en kapacitetsforøgelse, øgede man samtidig antallet af medarbejdere
fra 35 til 40.
Udvidelse - igen
Igen i 1977 udvidede fabrikken.
Kronjyden købte Danpo’s gamle bygninger – nabobygningerne på
Hobrovej. Her installerede man bl.a. en stor tunnelovn til blankbrænding.
Efterspørgslen på stentøj var på dette tidspunkt stadigt stigende, og
især eksportmarkedet voksede. Det var især eksporten til Vesttyskland,
Sverige og USA, der steg i disse år. I 1979 havde fabrikken det største
antal medarbejdere i sin levetid – nemlig 77.
Fabrikkens stel ændrede sig i denne
periode. De forskellige stel var ret ensartede hvad deres form angik. Det
var i glasuren man kunne se forskellene. Fra begyndelsen af 1980’erne
blev stellene også mere lette, og de mindede mere og mere om fajance.
Hvad angår de sidste to stel fra fabrikken, Cafe og Camelia, kunne de
lige så godt have været lavet af porcelæn.
Nedgang i 80’erne
Fra midten af 1980’erne begyndte
salget at gå dårligt. På hjemmemarkedet var det især på grund af en hård
konkurrence fra billige importvarer, og samtidig oplevede fabrikken en
generel dalende interesse for stentøjsstel.
I foråret 1987 kom de første
meldinger om krise på Kronjyden, og samme efterår blev 12 ansatte
afskediget. I sommeren 1988 blev fabrikken endeligt lukket, og de sidste
23 medarbejdere blev afskediget.
|
Stoneware from B&G (Kronjyden - Nissen)
English Resume
In 1972 Bing &
Grondahl took over Kronjyden / Nissen, a
stoneware and faience manufactory in Randers since 1937. In 1957 Kronjyden
initiated a stoneware production in cooperation with the designer J. H.
Quistgaard (1919-1987) and his company “Danish Design”, starting with
Flamestone and followed by Relief. Together with the new patterns from the
1960’s like Azur, Rune and Cordial, it became a successful business both for
export and the homemarket. In the early 1970s when B&G took over, the
pattern Tema became the most sold tableware in Denmark. On the same form #38 as
Tema decorations like Mexico and Columbia followed together with Peru on form
45, and Coppelia, form 46. In the 1980s patterns like Café and Camelia were so
fine that they could be called porcelain, but the general interest in stoneware
were declining and in 1988 Kronjyden in Randers were closed. Peru, Relief, Rune,
Tema and Mexico was continued for a period at Royal Copenhagen as an replacement
patterns.
|